|
Nu er det december måned, og i vores familie plejer vi at
bage pebernødder. Det er noget ungerne altid har kunnet være med til, og
som de stadig synes hører sig til, selvom de er blevet store. Resten af
julebaget (dvs. klejner og måske brunekager) køber vi os til.
Da jeg var barn, bagte vi også altid
pebernødder, og mor bagte brunekager. Hun lagde dejen dagen før, formede
den til en rulle og satte den i kælderen natten over, så kagerne kunne
skæres ud og bages næste dag.
Min mormor var kogekone. Når hun
besøgte os lavede hun altid suppe med hjemmelavede kød- og melboller.
Hun bagte også altid - boller og en chokolade- og en krydderikage.
Bollerne måtte vi ikke spise varme, så fik vi ondt i maven, sagde hun.
Mor gav os altid lov, når hun bagte - hun mente, at mormor kun sagde
det, for at vi ikke skulle spise alle bollerne med det samme.
Mor
bagte også andre småkager: rutebiler, bræddestabler, korendekager og
vanillekranse. Mange af disse ved mine børn ikke hvad er - børn i dag
spiser ikke meget kage.
Jeg har arvet mormors lille
opskriftsbog. Man kan godt se, at det er en erfaren husmors. Alle
selvfølgelighederne - såsom hvor lang bagetiden var, eller hvordan man
lavede dejen, er ikke med.
 |
Til venstre mormor
Ane Cecilie
Clausen med sit
uundværlige forklæde. Til højre hendes opskriftsbog. |
 |
Jeg har udvalgt nogle af
opskrifterne (men pas på - jeg har ikke efterprøvet dem).
|
