|
Mikkel er født og har levet sit liv på
Bakgården som gårdmand.
Else Marie er født i Ørre sogn på Ørrevad, men stammer på fædrene
side fra Merrild-slægten.
Om Mikkel og Else Marie er følgende skrevet i bogen ”Merrild-Slægtens
Grene”:
|
Else Marie Knudsen. Født 22/1 1853 i Ørrevad, død
2/10 1927, g. m. Mikkel Pedersen Bak, født 11/1 1850 i
Bakgaarden, Sinding, død 26/3 1909. Begge døde i Bakgaarden,
som Mikkel Bak overtog og drev ganske betydeligt frem, han købte
Jord fra Sindinggaard, udvidede og opbyggede Gaarden.
I sin Ungdom rejste han paa Sjælland med
“Bindtøj” for at tjene lidt Drifts-kapital og faa Horisonten
udvidet.
Lærer Holmgaard i Ørre sagde engang, af det ofte
var hans dygtigste Elever, der fik Rejsenykker, men desværre
tabte de saa Lysten til det sunde Bonde-arbejde i Hjemmet og
blev borte til stort Tab for Egnen. De fleste var jo ellers
nogle stoute Karle og fine i Tøjet.
M. Baks Indsats blev altsaa en Gevinst for Egnen,
han slog sig til Ro i Bakgaarden, slængte de fine Klæder og
fat. Hans Hustru, der var en god og from Kvinde, stod ham
troligt bi; hun hjalp ogsaa med udendørs Arbejde, naar det kneb,
som saa mange andre Kvinder paa den Tid, især i Vestjylland.
M. Bak var tidligt paa Færde om Morgenen, gik
tidligt i Seng om Vinteren og om Sommeren syntes han, af det var
saa rart at komme i Seng “ve Lysawten”. Han var streng og
bestemt, taalte ingen “Mukken” af sine Drenge, som han forstod
at holde til Arbejde. Dog havde han ofte et lunt Blink i Øjet,
som Børnene holdt saa meget af, selv om han ikke skæmtede ret
meget.
Han havde en Del Tillidshverv, skønt han langt
fra eftertragtede disse, og var Medlem af Sogneraadet og
Skolekommissionen. Kommunekasserer og i Bestyrelsen og Kasserer
for Nøvling Andelsmejeri m. v.
Forældrenes Opgave var at give Børnene en god
Opdragelse paa kristelig Grund, saa der var noget at bygge
videre paa. (Vi har gengivet dette efter Børnenes Fortællinger,
især da disse Forhold paa Bakgaarden er meget karakteristiske
for mange af vore Hjem i Hammerum Herred, ogsaa i Merrildgaarde
og de mange andre Hjem, hvor Arbejdsomhed, Nøjsomhed og
Gudsfrygt er den bærende Kraft). |
Udover de
tillidshverv som er nævnt i bogen var Mikkel også i bestyrelsen for
Hammerum Herreds Spare- og Laanekasse, hvor han var Sinding sogns
repræsentant fra 1899 til 1909.
 |
Navnetræk fra
Sinding sogneråds
forhandlingsprotokol |
Mikkel overtog Bakgården i 1874, da han var 24 år og giftede sig samme
år. Allerede i 1872 havde hans far testamenteret gården til ham, mod at
hans mor Karen Jespersdatter kunne blive på gården på aftægt til sin
død.
Mikkel nåede at være gårdmand i 35 år, inden han døde tidligt i en alder
af 59 år af tuberkulose, som også ramte flere af hans børn.
Ved
kretaurtællingen i 1909 nogle måneder efter Mikkel’s død stod Bakgården
opført således: Matr. 16 m.f., 118 Tdr. Land, 6 Heste, 37 Kreaturer, 4
Vogne, 12 Faar, 16 Svin, 36 Høns. Alt i alt en rigtig pæn gård, som
han ifølge Merrild-bogen havde drevet betydeligt frem!
Efter Mikkel’s død bestemte Else Marie sig for at bygge nyt stuehus. De
gamle utætte gårde, havde i mange år skabt baggrund for den tuberkulose,
der havde sat sit præg på slægten. Gården blev bygget til sønnen Henrik
Karl og hans familie og i den ene ende, blev der bygget en
aftægtslejlighed til Else Marie.
 |
Bakgården
med det nye stuehus, som
blev bygget sommeren 1910 |
Da Else Marie den
14. december 1910 skødede Bakgården til sin søn Henrik Karl, var der i
skødet indføjet nogle bestemmelser om hendes aftægt. Der stod således:
|
Sælgerinden forbeholder sig ret til, saalænge hun
lever, uden Vederlag at bruge og benytte hendes nuværende
Lejlighed i Stuehusets vestre Ende, bestaaende af: Indgang
sammen med Ejeren, 2 Værelser og Køkken, samt et Kvistværelse.
Den udvendige Vedligeholdelse påhviler Ejeren.
Endvidere skal hun have Ret til at færdes overalt
i Gaarden, omkring Bygningerne og paa Ejendommens ubesaaede
Jorder, - Adgang til Bryggerset og Afbenyttelse af derværende
Grubekedel og Brønd, samt Ret til at henlægge Aske og anden
Affald paa Gaardens Møddingplads. Endelig skal hun have Plads
til fornøden Ildebrændsel i Ejendommens Tørvehus eller ved
Boligen. |
Else Marie boede på Bakgården i endnu 18 år. Hun strikkede her strømper,
som hendes brødre solgte i deres trikotage-forretninger i Vejle og
Kolding.
½
år før hun døde, fik hun en hjerneblødning, og hendes barnebarn Anna (min fars kusine) passede hende.
 |
